SurfSchool-Denmark’s guide til oprigning

SurfSchool-Denmark’s guide til oprigning

Hvis du elsker at surfe, ligesom os fra SurfSchool-Denmark, men ikke helt er kommet videre end at leje noget oprigget udstyr fra dit lokale surfspot, så læs med her. Vi giver nemlig dig en guide til hvordan du, som nybegynder, eller lettere øvet, kommer på vandet med et sæt udstyr der ikke er rigget inden.

Med SurfSchool-Denmarks guide til at rigge dit sejl op som nybegynder er du sikker på at få en god start. Vi har opdelt processen i 6 trin, som vil tage dig fra start til slut. Bare fordi du er nybegynder i sporten, betyder det ikke, at en simpel rig skal forhindre dig i at opnå din måske bedste windsurf tur nogensinde.

Hvad gør jeg hvis der er mega fed vind, men jeg endnu ikke har lært at rigge mit eget udstyr?

Bare rolig, SurfSchool-Denmark ønsker, at så mange som muligt kommer på vandet og får den samme gode oplevelse som vi har haft de sidste mange år. Hvis du tager dig tid til at læse denne vejledning, vil du helt sikkert få en god start.

“Vores erfarne instruktører vil gøre deres bedste for at sikre, at du får den bedst mulige oplevelse af sporten! Windsurfing er for alle, og det står vi ved”

Step by step guide:

Step 1

Se billede for at forstå sejlets dele:

 

Inden du rigger sejlet op, skal du finde alle delene:

●  Sejlet

●  Masten

●  Bommen

●  Masteforlængeren (også kaldet

extension)

●  Evt. en oprigningsværktøj (f.eks. din trapez krog, et mindre metalrør)

 

Step 2

Se på sejlet, eller på sejlposen, der finder du instrukser på opringnings specifikationer. Her finder du sejlstørrelse, mastelængde, bomlængde og mastfodslængde. Find de respektive dele som passer til instrukserne og du kan komme i gang.

Læs mere her:

www.surfschool-denmark.dk

 

Step 3

Start med at justere bommen til den givne størrelse, herefter gør du det samme med mastefoden.

 

Step 4

Herfra tjekker du vindretning, og sørger for at vinden kommer ind fra ryggen. Så ruller du sejlet ud, så det ligger fladt på jorden.

Nu samler du masten, og putter den op igennem masteposen. Sørg for at masten kommer hele vejen op i toppen, så du ikke glemmer dette!

 

Step 5

Når masten er helt i top på sejlet, så tager du din mastefod og putter den op i masten. Du behøver ikke justere længden på dette tidspunkt, eftersom du startede med at gøre dette... Hvis ikke, så dobbelttjek at masteforlængeren af den rette længde, som står på sejlet.

Nu skal der ”flettes” og dette er den svære del, så sæt god tid af til det. Se billede for at forstå fremgangsmåde.
Det vigtige ved dette step, er at snoren ikke krydser hinanden og at de derfor er så lige overfor hinanden som muligt.

 

 

Step 6

Hiv snoren i mastefoden til dig, indtil den er godt stram. Så finder du din trapez krog, eller andet hårdt som du kan binde snoren rundt om. Træk snoren helt i bund, og så er du klar til næste step.

Tag bommen, og kør hele sejlet ind igennem det. Bomhovedet skal sidde ved åbningen på masten (se billede på første side).
Åben bommen, og sæt masten ind – husk at sæt snoren fast om modhagen, så du kan spænde bommen ordentligt. I starten kan du sætte den i midten på masten, og justere placeringen efterfølgende.

Gå hen til udhalet, og tag snoren. Snoren skal igennem hullet på sejlet, og her skal du også sørge for at snoren ikke krydser. Snoren skal op i det lille krokodillenæb, og spændes ud.

Nu er du næsten klar, til at komme på vandet.

 

Step 7

Hvis du ønsker at ændre højden på bommen, fordi den er for lav, så læs med her. En god huskeregel er at bommen skal sidde ca. i brysthøjde.

Sæt dig ved nedhalet. Så sætter du albuen ned til nederste del af masteforlængeren, hvor imens du strækker modsatte arm op mod bommen. Der hvor dine fingre stopper, når du strækker dig langs masten, er der hvor bommen skal sidde.

SÅ ER DU KLAR! Ud og giv den gas, og glem ikke at sætte sejlet fast til bordet med en mastefod.
Og husk, hvis du ønsker at få finpudset teknikken eller bare være i gode hænder. Så skriv til los!

Vi håber at høre fra dig.

Læs mere her:

www.surfschool-denmark.dk

Tilbage til blog